Forside
|
 Ugens artikel  Kongeloven var Danmarks og Norges forfatning under enevælden fra 1665. Den formaliserede og etablerede et uindskrænket arveligt og enevældigt monarki i Danmark-Norge og betragtes som den mest suveræne udgave af alle de europæiske udtryk for absolutisme. Kongeloven er et enestående historisk dokument, både for sine litterære kvaliteter, men særligt fordi den som eneste nedskrevne forfatningsdokument for et enevældigt styre har tiltrukket betydelig akademisk interesse. Kongeloven afløste enevoldsarveregeringsakten (1661), som juridisk havde etableret styreformen. I modsætning til suverænitetsakten er Kongeloven langt mere udførlig om kongemagtens beføjelser og arveregler. Loven blev affattet af kongelig kammersekretær Peter Schumacher og er idéhistorisk præget af Bodin, Arnisæus, Grotius og Hobbes. Loven består af 40 artikler inddelt i syv hovedafsnit, som fastlægger kongemagtens indhold, indeholder regler om kongens myndighedsalder og formynderskab, om tronbestigelse og salvelse, om Tvillingrigernes udelelighed, om prinser og prinsesser, om kongens pligt til at opretholde enevælden samt straf for indgreb i den, og endelig udførlige arvefølgebestemmelser. I Norge erstattede Eidsvoll-forfatningen i 1814 kongeloven, da rigsfællesskabet blev opløst. I Danmark blev størstedelen af Kongeloven afløst i 1849 af Junigrundloven, da Danmark blev et konstitutionelt monarki, men arvereglerne gjaldt frem til 1853, og to artikler gælder fortsat. Kongeloven blev indledningsvist strengt hemmeligholdt og kun kendt i en snæver kreds af højtstående embedsmænd, indtil den ved Christian 5.'s tronbestigelse i 1670 oplæstes i Statsrådet, ligesom et eksemplar lå på alteret under samtlige salvinger. Dele af den blev i 1683 optaget i Danske Lov, men først så sent som i 1709 blev den officielt offentliggjort. Loven affattedes i to originale eksemplarer, det ene nu lokaliseret i Rigsarkivet og det andet på Rosenborg Slot. Sidstnævnte er kongens private eksemplar og opbevares i skatkammeret sammen med de danske kronregalier. (Læs mere..) Dagens skandinaviske artikel  Morton Smith (1915–1991) var professor i antikens historia vid Columbia University i New York. Smiths forskning hade inriktning på judendomen, kristendomen och mysteriekulter. Hans vetenskapliga bidrag spänner över många forskningsfält, som den grekiska och romerska antikens litteratur, Nya testamentet, patristiken och judendomen. Morton Smith var också en manuskriptjägare som reste, undersökte och katalogiserade många handskriftssamlingar i kloster och bibliotek i Europa och Mellanöstern. Det var i samband med en sådan resa 1958 som han upptäckte det som han skulle bli mest känd för. I munkklostret Mar Saba i Israel fann han ett brev som uppgavs vara skrivet av den kristne teologen och filosofen Klemens av Alexandria (omkring 150–215), som under en period var verksam som ledare för kateketskolan i Alexandria. Brevet innehöll två utdrag ur en längre utgåva av Markusevangeliet, en text som Smith valde att benämna Hemliga Markusevangeliet (”Secret Gospel of Mark”). Läs merDagens skandinaviske artikel er fra svensk Wikipedia
 Fremhævede artikler
 Kategorier
 Aktuelle begivenheder
Irankrigen • Grønlandskrisen • Ruslands invasion af Ukraine
 I dag Den 13. oktober: 
 Vidste du at... Fra Wikipedias nyeste artikler… 
 Nyligt afdøde 
 Dagens billede
| ||||||||||||||||
 Søsterprojekter Wikipedia ejes af paraplyorganisationen Wikimedia Foundation, som driver flere flersproglige og frie projekter hvor alle kan bidrage.  Wikipedia på andre sprog English | Føroyskt | Íslenska | Kalaallisut | Norsk (bokmål) | Nynorsk | Suomi | Davvisámegiella | Svenska
 Donationer Moderselskabet Wikimedia Foundation er uafhængigt af alle interesser og behøver derfor økonomisk støtte fra læsere og brugere for at holde driften i gang. Giv et bidrag til Wikimedia og vær med til at sikre udbygningen af de servere, som Wikipedia og søsterprojekterne afvikles på. |
_spraying_sand.jpg)
