Domkirke
En domkirke eller katedral er hovedkirken i et stift, hvor biskoppen har sit bispesæde. Ordet katedral kommer fra latin (ecclesia) cathedralis, som betyder kirke med bispesæde, og er afledt af cathedra, der betyder sæde eller stol og henviser til biskoppens sæde i kirken.[1]
I Danmark bruges normalt betegnelsen domkirke, mens katedral også er en korrekt betegnelse for det samme. En domkirke er som regel stiftets største og fornemste kirke, men størrelsen er ikke i sig selv afgørende for, om en kirke er en domkirke.[2][3]
Betegnelsen domkirke kommer fra latin domus (Dei), som betyder »Guds hus«. Ordet blev via tysk Dom og tilsvarende betegnelser i andre europæiske sprog knyttet til de store hovedkirker. Det har ikke samme sproglige oprindelse som katedral, der kommer fra cathedra.[4]
I middelalderen var der i de katolske lande knyttet et domkapitel til mange domkirker. Domkapitlet bestod af gejstlige, som blandt andet deltog i domkirkens gudstjenester og administration. Efter Reformationen blev domkapitlernes rolle ændret eller afskaffet i de protestantiske kirker.[2]
I andre lande bruges forskellige betegnelser for domkirker. I blandt andet Tyskland bruges Dom, mens den italienske betegnelse duomo også kan bruges om større hovedkirker. På dansk bruges betegnelsen domkirke især om folkekirkens hovedkirker i de danske stifter.
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Hugo Johannsen og Claus M. Smidt: "Kirkens huse" (Danmarks arkitektur; 2. udgave; Nordisk Forlag A/S, København 1985; ISBN 87-00-94934-5)
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ "katedral". Den Store Danske (lex.dk online udgave). Hentet 2026-09-10.
- 1 2 "domkirke". Den Store Danske (lex.dk online udgave). Hentet 2026-09-10.
- ↑ "domkirke" i Den Danske Ordbog
- ↑ "dom" i Den Danske Ordbog