Opdateret: 26. juni 2019
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Her er historien om Mette Frederiksens vej til statsministerposten

Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Det er den yngste statsminister nogensinde, der i dag fik officielt mandat til at danne en socialdemokratisk mindretalsregering. 41-årige Mette Frederiksen.

Mette Frederiksen (S) er nu på vej til at blive Danmarks næste statsminister, efter hun har samlet et flertal bag sig. Vi har samlet en biografi om den nordjyske politiker her.

Når Mette Frederiksen sætter sig i Statsministeriet, bliver hun den tredje nordjyske statsminister i Danmark.

Det er 90 år siden, der sidst sad en nordjyde som statsminister. Dengang var det venstremanden Thomas Madsen-Mygdal fra Hjørring. Han var statsminister fra 1926 til 1929.

Fra 1920-1924 sad ligeledes en venstremand fra Hjørring som statsminister. Dengang var det Niels Neergaard, der også var konseilspræsident fra 1908-1909.

Mette Frederiksen bliver dermed den første nordjyske statsminister, der ikke kommer fra Hjørring. Samtidig er hun den første socialdemokrat og ikke mindst den første kvinde fra Nordjylland, som bliver statsminister.

Betaget af Afrika og kampen mod apartheid

Mette Frederiksen er i dag 41 år og bliver dermed den yngste statsminister nogensinde. Men selvom hun kun er 41 år, så har hun mange års erfaring i politik.

Allerede som 12-årig begyndte Mette Frederiksen at engagere sig politisk. Hun meldte sig ind i ANC Youth League, som er en organisation, der kæmper mod apartheid i Sydafrika.

Interessen for Afrika har hun altid dyrket, og da hun efter sin bachelor i samfundsfag fra Aalborg Universitet valgte at læse videre, blev det en masteruddannelse i netop Afrikastudier på Københavns Universitet.

Mette Frederiksen til vælgermøde i 2008. 

Diskuterede med Poul Nyrup Rasmussen

Mette Frederiksen er født og opvokset i Aalborg. Det var også her, hun i 1992 begyndte sin landspolitiske karriere, da hun meldte sig ind i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU).

Her var hun blandt de mere fremtrædende skikkelser, blandt andet da daværende socialdemokratiske statsminister Poul Nyrup Rasmussen besøgte Aalborg i 1996. Her gik Mette Frederiksen til den siddende statsminister, selvom de to politikere var fra samme parti.

- De handicappede, de unge arbejdsløse og alle dem, der begår selvmord i Danmark. Jeg synes, det er en gruppe, man ikke fokuserer særligt kraftigt på. Og jeg synes desværre heller ikke, at vores parti i dag er særligt slagkraftigt på det område, sagde Mette Frederiksen dengang, mens Poul Nyrup stod lige ved siden af.

- Du har ret i, at vi ikke gør nok. Du har også ret i, at hvis et velfærdssamfund skal være ordentligt, skal behandle de svageste grupper ordentligt. Men vi gør det, vi kan gøre, økonomisk, svarede Poul Nyrup Rasmussen den unge Mette Frederiksen.

Mette Frederiksen diskuterer velfærd med Poul Nyrup Rasmussen i 1996. 

Ville forbyde købesex

Det var ikke nordjyderne, der kunne sætte kryds ud for Mette Frederiksens navn, da det første gang figurerede på stemmesedlen til et folketingsvalg i 2001. Hun stillede nemlig op i det, der dengang hed Københavns Amtskreds. Her blev hun valgt ind i Folketinget med 3.602 personlige stemmer.

Dengang var Mette Frederiksen 24 år gammel og var den yngste kvinde i den socialdemokratiske gruppe, som i 2001 rummede 52 medlemmer.

Dermed var der mange medlemmer med mere anciennitet end den nyvalgte aalborgenser. Men hun formåede alligevel at gøre sig bemærket. Og det var ikke kun på grund af hendes unge alder og korte frisure.

Hun var ordfører for medier, kultur og ligestilling, men hun gjorde sig for alvor bemærket, da hun i 2002 foreslog et forbud mod købesex - selvom det var imod partilinjen.

TV2 Nord var med 24-årige Mette Frederiksen på en af de første arbejdsdage i Folketinget.

Socialdemokratiets kronprinsesse

Da Helle Thorning Schmidt i 2011 overtog nøglerne til Statsministeriet, blev Mette Frederiksen beskæftigelsesminister. Den post sad hun på i tre år, før hun i forbindelse med en regeringsrokade blev forfremmet til justitsminister - en post, hun besad indtil socialdemokraterne tabte magten i 2015, da Lars Løkke Rasmussen tog over med en ren Venstreregering.

Samtidig med, at Lars Løkke Rasmussen kunne fejre at have vundet regeringsmagten tilbage, kunne Mette Frederiksen betragte Helle Thorning Schmidt holde sin afskedstale til Socialdemokratiets valgfest på Christiansborg.

Her annoncerede Helle Thorning Schmidt, at hun ikke ville fortsætte som formand for Socialdemokratiet, og så var alles øjne rettet mod Mette Frederiksen. Der var ingen tvivl om, at hun skulle stå i spidsen for det gamle parti, når de skulle forsøge at genvinde magten ved det næste valg til Folketinget.

Flest stemmer i 2019

I 2018 besluttede den nye formand for Socialdemokratiet, at det var tid til at skifte valgkreds. Siden 2001 havde Mette Frederiksen været opstillet i Ballerupkredsen, hvor hun dengang boede, men den 12. marts 2018 blev Ballerupkredsen skiftet ud med Aalborg Øst.

- Jeg vil ikke sige, at mit skifte handler om taktik, men jeg vil selvfølgelig gerne trække så mange socialdemokratiske stemmer i Nordjylland, som jeg kan, sagde Mette Frederiksen dengang til TV2 Nord.

Om det valg, udskiftningen af valgkredsen, titlen som formand eller noget helt tredje gjorde udslaget, kan man kun gisne om. Men ved folketingsvalget 5. juni 2019 høstede Mette Frederiksen flest stemmer af alle. 43.489 personlige stemmer blev det til.

Dermed overgik hun også sin forgænger på formandsposten, Helle Thorning Schmidt, der ved valget i 2015 fik 42.412.

Danmarks tredje nordjyske statsministre

Resultatet af valget blev, at Mette Frederiksen fik opgave som kongelig undersøger. Med andre ord var det hende, der skulle prøve at se, om hun kunne skabe et flertal for en regering med sig selv i spidsen.

Tirsdag den 25. juni, kort før tirsdagen blev til onsdag, kunne Mette Frederiksen så berette, at den opgave var løst.

Med opbakning fra De Radikale, Enhedslisten, SF og selvfølgelig Socialdemokratiet, stod det klart, at Mette Frederiksen bliver Danmarks tredje nordjyske statsminister.

Mette Frederiksen med i programmet "Tilbage til Nordjylland" i 2011. 


Menza. Foto:

Travhest tjener mere end den gennemsnitlige nordjyde: Kom med i stalden til Menza

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

En hest der har vundet 15 ud af 16 løb, er ikke bare en normal hest, fortæller ejer. TV2 Nord var på besøg i stalden.

TV2 Nord var torsdag aften på besøg på hjemmebane ved den talentfulde travhest Menza. Nemlig i stalden ved Stutteri Disney i Aalborg.

Som tre år gammel har Menza allerede vundet 2,1 millioner kroner i præmiepenge.

- Det helt særlige ved Menza er, at for os der elsker sporten, så har man fået noget specielt. En hest der har lavet en god indtægt til stalden, fortæller Keld Gregersen, der er ejer af Menza.

Se TV2 Nords besøg i stalden her:

Nu har han jo indtjent de her 2,1 millioner kroner, hvilket er rigtig mange penge. Hvorfor ikke bare sælge Menza, hvorfor beholde ham?

- Derfor. Vi tror, at Menza er mere værd, end det de vil give for ham lige nu. Vi går en stor sæson i møde næste år, hvor det største løb for Menza er derbyet. Det foregår i hans fire års sæson, og det ser vi utroligt meget frem til, fortæller Keld Gregersen.

Tidligere på ugen blev Menza sammenlignet med den ikoniske travhest Tarok. Det kan du læse mere om herunder.

Gordon Dahl er træner for Menza, og han har en helt særlig grund til, at Menza er så god, som han er.

- Han har et ualmindeligt godt løbshoved, og han er en rigtig intelligent hest. Han passer faktisk til sit navn. Han har meget mellem ørerne, og det kommer han langt på, fortæller Gordon Dahl.

Hvordan træner man en hest, så den bliver så dygtig til trav?

- Det er ikke sådan noget, man bare lige gør. Hesten skal have talentet og skal finde ud af tingene, og det har ham her. Han har fra dag et af været utroligt talentfuld. Han er bare en ener, fortæller Gordon Dahl og fortsætter:

- Der er mange om buddet til derbyet næste år, men han er favorit. Med den sæson han har haft i år, så er det klart, at jeg tror utroligt meget på ham til næste år.


Palle Joest Andersen. Foto: Laura Winther Møller / TV2 Nord

Palles søn skal overtage landbrug - men regnefejl skaber usikkerhed

Foto: Laura Winther Møller / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Nye reguleringer af kvælstofudledning i landbruget har skabt usikkerhed blandt landmænd - især efter der onsdag blev fundet en regnefejl.

Det er efterår, og på Palle Joest Andersens landbrug betyder det, at den store kartoffelhøst er i gang, og at planlægning og beregning af, hvordan markerne skal bruges næste år, er på sit højeste.

Eller sådan plejer det at være. Men i år er planlægningen suspenderet.

Tidligere på ugen var nye tal for regulering af landbruget og et beregningsværktøj klar, men onsdag blev der fundet fejl i beregningerne - og det er ikke første gang.

- Der er ingen, der ved, om de er købt eller solgt, udtaler Palle Joest Andersen.

Usikkerheden om beregninger og de mange nye reguleringer, landbruget bliver underlagt, har presset Palle Joest Andersen den seneste tid.

- I de 42 år, jeg har været landmand, har jeg aldrig været så presset af noget, som af det her. Og jeg ved fra mine kollegaer, at vi er i samme situation. Ingen ved, om de er købt eller solgt, fortæller han.

Ikke regulering men afvikling

Den mangeårige landmand oplever, at de mange begrænsninger ikke længere er en regulering af landbruget, men en afvikling, og han frygter, at der ikke er noget at give videre til hans søn.

- Jeg kan så sige, at det var det for mit vedkommende, og tænke mit over at det skulle ende på den her måde. Men det er tanken om, at det ikke kun er ham (sønnen, red.), men også den nye generation der gerne ville have fortsat, at de har nogle horrible vilkår, som det står nu, udtaler landmanden.

Mistet tillid

Landmanden mener ikke, der er beregnet tilstrækkeligt på konsekvenserne ved reguleringen, og efter flere regnefejl har han mistet tilliden til myndighederne. Det forstår den nordjyske venstrekvinde Marie Bjerre.

- Ministeren afviste i sidste uge, at der var fejl. Faktisk meget arrogant. Vi måtte forstår, at det nærmest var forkert, at der var fejl, for så satte man mistillid til myndighederne, fortæller Marie Bjerre (V).

- Jeg insisterede på, at vi var simpelthen nødt til at fremlægge åbenhed omkring de her data, for hvis ikke beregninger er til at forstå for konsulenter og landmænd, så hører alting op.

Marie Bjerre stemte selv for aftalen om den nye gødskningslov, men hun mener, at Venstre både kan være et parti for landmænd og for miljøet.

- Det ændrer ikke på, at vi og jeg har været stærkt kritiske over for en lang række elementer i den her regulering. Eksempelvis havde vi gerne set, at den først trådte i kraft næste år til første august, udtaler Marie Bjerre.

Frygter kæmpe konsekvenser

Palle Joel Andersen efterlyser proportionalitet. Han er bange for, at de nye reguleringer vil få kæmpe konsekvenser for landbruget, men kun gøre meget lidt for miljøet.

- De skulle sætte det her på pause. Det her kan sættes på pause indtil august næste år, hvor den høst, der er sået nu, også er høstet, og hvor man så kunne få lov til at give Aarhus Universitet, og dem der ellers sidder og regner, ordentlig tid til at regne det her i bund, fortæller Palle Joel Andersen.

TV2 Nord har forsøgt at få en kommentar fra ministeriet for Natur- og Dyrevelfærd, for at spørge ministeren ind til reguleringen og regnefejlen. Ministeriet er ikke vendt tilbage på henvendelserne.


Pighaj. Foto: Jesper Christensen

Foto: Jesper Christensen

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Lystfiskerne på Sæby Havn får mange flere hajer på krogen end normalt.

En lystfisker kommer nærmest flyvende ind i fiskebutikken JC Fiskegrej og Fritid i Sæby.

- Vi har fanget en haj, råber han til de ansatte i butikken, og fluks ville chefen også ud at prøve.

Sådan fortæller Lasse Dam Mortensen om den begivenhedsrige dag, som lystfiskerne i Sæby pludselig fik.

For selv om fiskerne før har prøvet at fange en haj eller to, når efteråret går på hæld, var det en noget anden sag i dag.

- Der var ret mange i dag. Jeg talte dem ikke, men hvis jeg skal komme med et gæt, blev der fanget 20 stykker, fortæller Lasse Dam Mortensen, der er ansat ved JC Fiskegrej og Fritid.

Hajerne ved kanten på havnen var pighajer. Hajerne kan blive op til 120 til 160 centimeter lange, men i dag var de omkring 90 centimeter, fortæller Lasse Dam Mortensen. Hajerne har rygfinner, der hver har en pig med en mild gift i. Deraf navnet pighaj.

pighaj. Foto: Jesper Christensen
Foto: Jesper Christensen
pighaj. Foto: Jesper Christensen
Foto: Jesper Christensen
pighaj. Foto: Jesper Christensen
Foto: Jesper Christensen

- Det er ikke normalt, at der kommer så mange ind på lavt vand. De fanger ofte nogle oppe ved Skagen, men det er ude på havet, fortæller han.

De fleste af hajerne, som kom på krogen blev sat fri igen, men nogle blev taget med hjem, og hajerne vejede da også omkring tre kilo.

Positivt tegn

Hvorfor hajerne kommer så mange ad gangen og så langt ind på lavt vand, undrer Lasse Dam Mortensen og resten af lystfiskerne. Det er da heller ikke helt normalt, fortæller biolog og forsker Henrik Carl. En af grundene kan dog være, at pighajerne har forfulgt nogle makreller eller sild, og derved er kommet ind på det lave vand, ifølge Henrik Carl. Men en anden grund kan der også være.

- Pighajerne har i noget tid været overfisket, så derfor har man ikke set så mange inde ved havnene, fortæller han.

Pighajen er et dyr, som bliver sent kønsmodent, og dertil føder hajen også levende unger, som betyder, at den ikke får så mange ad gangen. Derfor skal der ikke meget til, før dyret er overfisket. Han fortæller dog, at hajerne nogle gange er i vandet om natten, og man derfor ikke kan sige, at det først er nu, de er kommet tilbage.

- Men det er et godt tegn, at mange fiskere nu får dem på krogen, udtaler Henrik Carl og fortsætter:

- Det er virkelig positivt.

Den fortolkning er Kaare Ebert, der er biolog ved Dansk Sportsfiskerforbund, enig i.

- Det er umiddelbart et tegn på, at pighaj bestanden har det bedre. Der kan jo være forbehold, og at der er andre grunde til det. Man ved ikke så meget om det, men det vil man virkelig gerne, fortæller Kaare Ebert og fortsætter:

- Men hvis ikke det er en enkeltstående situation, så er det fantastisk, at de nu igen ryger på krogen.


Klim Strand Camping . Foto: EDC Erhverv Poul Erik Bech.

Ikke egnet til hr. og fru. Jensen: Her er de typiske købere

Foto: EDC Erhverv Poul Erik Bech.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det er ikke nødvendigvis lokale campingentusiaster, der står klar, når danske campingpladser kommer på marked.

Hvis du vil være ejer af en campingplads, skal der noget mere end feriepenge på bordet.

Klim Camping uden for Fjerritslev er sat til salg for 17,5 millioner kroner. Og selv om prisen nok får de fleste til at pakke pungen væk, har flere potentielle købere allerede meldt deres interesse.

- Køberne af campingpladser har ofte en drøm om selvstændighed og et ønske om, at der skal ske noget andet, fortæller mægler ved EDC Erhverv Morten Gram.

Tøm pengepungen

EDC Erhverv er ifølge Morten Gram landets største mægler inden for campingpladser. Lige nu har virksomheden omkring 12-13 pladser til salg rundt omkring i Danmark.

Men det er ikke ligefrem småpenge, der skal på bordet, hvis du vil være herre over dit eget campingimperium.

Prisen afhænger blandt andet af pladsens størrelse og faciliteter. Og selv om Klim Camping er sat til salg for 17,5 millioner kroner, behøver du ikke have alle millionerne stående på kontoen.

Du kan nøjes med seks millioner i udbetaling.

- Som køber skal du typisk komme med 25-30 procent af pengene selv, så det er ikke nødvendigvis hr. og fru. Danmark, der køber en campingplads, fortæller Morten Gram.

- Jeg har lige solgt en campingplads til 30 millioner til en tysker, så det er ikke altid dem, der hedder jensen til efternavn, der byder sig til, lyder det.

At sælge campingpladser er ifølge Morten Gram et nichemarked, hvor der ikke nødvendigvis er mange købere, og salget godt kan trække ud i halvandet år.

Han fortæller, at man oplever stigende interesse fra udenlandske investorer og forpagtere.

Ha' de vigtigste nordjyske nyheder lige ved hånden.