Se strømpriserne time for time her
Elpriserne i artiklen er uden afgifter og nettarif, så vær opmærksom på, at din endelige elpris vil være højere.
Tirsdag er priserne igen relativt høje. Den rå elpris dykker frem mod klokken 14 til omkring 1 krone pr. kilowatttime på begge sider af Storebælt.Prisen stiger frem mod i aften klokken 18.45, hvor prisen er steget til omkring 1,60 kroner pr. kilowatttime uden afgifter.
Prisen er faldende frem mod midnat.
På grafen kan du se den gennemsnitlige "spotpris" time for time for Jylland og Fyn, og ved at trykke på Sjælland + Øer kan du se prisen for Østdanmark.
Da elpriserne er opgivet pr. kvarter, kan du herover se de tidspunkter, hvor strømmen er billigst og dyrest i din landsdel.
Mange danskere har variabel strømpris og kan derfor med fordel bruge strømmen, når den er billig og grøn.
Der er masser af penge at spare på elregningen, hvis man bruger strøm på de rigtige tidspunkter.
Sol og vind påvirker elpris
Ofte er det om natten, at strømmen er billigst og mest grøn, men blæser det meget, kan prisen være lav i hele døgnet.
I sommerhalvåret spiller solen også en stor rolle for prisen. Skinner solen fra en skyfri himmel, vil elprisen ofte være lav midt på dagen.
Den strømpris, der vises herover, er uden afgifter og nettarif, så vær opmærksom på, at din endelige elpris vil være højere. Elafgiften og nettarif ligger typisk på cirka halvanden krone – dog er nettariffen dyrere fra oktober til marts mellem klokken 17 og 20.
Billig strøm er grøn strøm
Klimaet vinder også ved, at du går efter den billige strøm, for når strømmen er billig, er den næsten altid grøn.
Det kaldes grøn strøm, når det meste af strømmen kommer fra vedvarende energikilder som vindmøller, solceller og vandkraft, og derfor har en lav udledning af CO₂ per kilowatttime.
Lav CO₂-udledning er godt for klimaet. Når strømmen er meget grøn, ligger udledningen typisk på under 50 gram CO₂ per kilowatttime.
Elprisen de sidste 24 måneder
Herunder ser du elprisen uden afgifter og nettarif, så vær opmærksom på, at den endelige elpris er højere.