Statsrådet
For alternative betydninger, se Statsråd. (Se også artikler, som begynder med Statsråd)
Statsrådet er et dansk statsorgan, der består af samtlige ministre under den danske monarks forsæde. Den myndige tronfølger har ligeledes sæde i rådet. Efter Grundlovens § 17 udgør ministrene i forening Statsrådet, hvor alle love og vigtigere regeringsforanstaltninger skal forhandles.[1][2][3] Statsrådet har i nutiden hovedsagelig formel og ceremoniel betydning.[4][5]
Møder og funktion
redigérStatsråd holdes efter behov i Statsrådssalen på Christiansborg Slot. Møderne finder normalt sted onsdag kl. 10.30 i de perioder, hvor Folketinget er samlet. Mødefrekvensen varierer dog efter behov og er højere i perioder med mange nye lovforslag.[6]
Monarken indtager efter den formelle statsretlige ordning rigets øverste position, men har ikke selvstændig politisk magt. Statsrådets centrale funktion er den kongelige behandling af lovgivningen: Regeringen orienterer monarken om de lovforslag og beslutningsforslag, som den vil fremsætte for Folketinget, og indhenter kongeligt bifald til fremsættelsen af regeringens lovforslag. Lovforslag, der er vedtaget af Folketinget, stadfæstes ved, at monarken underskriver loven sammen med den ansvarlige ressortminister, hvorefter den kan træde i kraft.[1][4][6]
Den praktiske behandling foregår ved, at kongen oplæser overskriften på hver lov eller hvert lovforslag, hvorefter den minister, under hvis ressort sagen hører, giver en kort introduktion. Introduktionen varer omtrent lige så længe, som det tager kongen at underskrive. Derefter overrækker kongen loven til statsministeren, som lader den gå videre til den ansvarlige minister, hvorefter fremgangsmåden bliver gentaget for den næste sag. Når samtlige sager er behandlet, giver kongen tegn til statsrådssekretæren, som rejser sig og oplæser referatet fra det foregående statsrådsmøde. Statsrådssekretæren er Statsministeriets departementschef.[6]
Statsrådsbehandlingen er i nutiden en formalitet, og der finder normalt ingen egentlig politisk drøftelse sted på mødet af de vedtagne lovforslag, som skal stadfæstes.[1][5] Margrethe 2. blev dog beskrevet som undertiden at komme med en kvik bemærkning under de ellers stærkt formaliserede møder. Hun har aldrig nægtet at underskrive en lov.[6]
Historie
redigérStatsrådet blev indført den 22. marts 1848 under den politiske omvæltning omkring Martsrevolutionen, der gik forud for vedtagelsen af Junigrundloven i 1849. Det afløste Gehejmestatsrådet og markerede samtidig en ændring i regeringsarbejdet, idet der i vigtigere spørgsmål blev forudsat enighed mellem medlemmerne, mens de enkelte ministre fik større handlefrihed i mindre betydningsfulde anliggender.[1]
I den første grundlov af 5. juni 1849 bestemte § 21, at "Ministrene i Forening udgjøre Statsraadet". Kongen var således efter bestemmelsens ordlyd ikke selv medlem af Statsrådet.[7] I årene 1848–1852 deltog kongen normalt heller ikke i statsrådsmøderne, som derved i praksis kom til at ligne nutidens ministermøder.[1]
Statsrådet havde i grundlovsstatens første år en reel politisk funktion som forum for drøftelser mellem regeringens medlemmer. Præciseringen af regentens og den myndige tronfølgers deltagelse understregede samtidig, at der ikke eksisterede noget regeringsorgan uden for eller over Statsrådet. Dette stod i modsætning til den tidligere enevældige ordning, hvor rådets funktion i højere grad havde været at tjene som rådgivende stab for regenten.[1]
Fra midten af 1870'erne, da regeringerne i stigende grad fik en klar partipolitisk karakter, ophørte Statsrådet almindeligvis med at fungere som forum for væsentlige politiske forhandlinger; sådanne drøftelser fandt derefter kun undtagelsesvis sted i rådet. Udviklingen førte gradvist frem til Statsrådets nuværende overvejende formelle funktion.[1]
Statsrådets protokoller fra 1848 til 1912 er blevet udgivet af Statsministeriet og Rigsarkivet ved Harald Jørgensen i værket Statsrådets Forhandlinger, bind I–XII, der udkom 1954–1976. For perioden 1875–1912 er referater af rent formel karakter dog udeladt.[1]
Sverige og Norge
redigérSe også
redigérReferencer
redigér- 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Berge, Susanne; Jexlev, Thelma; Petersen, Niels, red. (1977). Ordliste til brug for medarbejdere ved Rigsarkivets 2. afdeling (PDF). Renskrift ved Annelise Støvring; teknisk vejledning ved Steen Zangenberg. København: Rigsarkivets 2. afdeling. s. 232. Hentet 12. juli 2026 – via Danskernes Historie Online – Slægtsforskernes Bibliotek.
- 1 2 Strelitz, Paula; Japsen, Gottlieb; Rode, Mikal, red. (1949). "Statsråd". Den nye Salmonsen. Under medvirken af Erik Lund (4. udgave udgave). København: J. H. Schultz Forlag. s. 4287.
- ↑ Grundloven af 1953
- 1 2 Statsministeriet om Statsrådet
- 1 2 Folketingets leksikon om Statsråd
- 1 2 3 4 Wilkenschildt, Merete (2000). Kongeligt leksikon. Lindhardt og Ringhof. s. 217. ISBN 978-87-11-79503-3.
- ↑ "Grundloven af 1849, danmarkshistorien.dk". Arkiveret fra originalen 25. december 2019. Hentet 6. januar 2022.
Kilder/henvisninger
redigér- Statens arkivers hjemmeside med link til Statsrådsprotokoller Arkiveret 6. januar 2022 hos Wayback Machine
- Statens Arkiver om gehejmekonseillet Arkiveret 9. juni 2007 hos Wayback Machine [dødt link]
- Statens Arkiver om gehejmestatsrådet Arkiveret 9. juni 2007 hos Wayback Machine [dødt link]