Spring til indhold

Skandinavisk Skotland

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Skotlands placering i forhold til det vestlige Skandinavien.

Skandinavisk Skotland refererer til en periode mellem 700- og 1400-tallet, hvor vikinger og nordboere, hovedsageligt nordmænd og i mindre grad andre skandinaver, bosatte sig, og deres efterkommere koloniserede det område, som i dag kaldes Skotland. Vikingernes indflydelse på området begyndte i slutningen 700-tallet, og ufred mellem de skandinaviske jarler af Orkney og den voksende thalassokrati i Kongeriget Mann og Øerne, herskerne over Irland, Dál Riata og Alba, og indgriben fra Norges trone var gennemgående temaer.

De skandinavisk kontrollerede områder var Northern Isles bestående af Orkney og Shetland, Hebriderne, islands of the Firth of Clyde og de tilhørende områder på fastlandet inklusive Caithness og Sutherland. Historiske beretninger fra skotske kilder er få, og de irske annaler og senere nordiske sagaer, hvoraf Orkneyinga Saga er den primære kilde til information om perioden, giver nogle gange modstridende oplysninger. Moderne arkæologi er dog begyndt at give et bredere billede af livet i denne periode.

Der findes forskellige teorier om, hvordan koloniseringsprocessen er foregået, selvom der står klart, at Northern Isles var de første, som blev erobret af vikingerne, og de sidste som den norske krone gav afkald på. Torfinn Sigurdsson Rikes regeringstid i 1000-tallet inkluderede ekspansion et godt stykke ind i fastlandet Skotland, og det har muligvis været højdepunktet for den skandinaviske indflydelse i dette område. Udslettelsen af de præ-nordiske navne på Hebriderne og Northern Isles og deres udskiftning med nordiske navne var næsten fuldstændig, selvom fremkomsten af alliancer mellem indfødte gælisktalende skabte en stærk nordisk-gælisk kultur, der fik stor indflydelse i Argyll, Galloway og videre sydpå.

Den skotske indflydelse blev øget fra 1200-tallet og fremefter. I 1231 endte en ellers ubrudt linje af nordisk jarler på Orkney, og titlen har siden tilhørt adelige fra Skotland. Håkon 4. Håkonssons fejlslagne ekspedition et århundrede senere ledte til, at de vestlige øer blev opgivet til den skotske krone, og i midten af 1400-tallet overgik Orkney og Shetland også til skotsk kontrol. Det negative syn på vikingernes, der er fremherskende[1], gør ofte, at man overser, at den nordiske ekspansion muligvis har været en vigtig faktor i dannelsen af det gæliske Kongeriget Alba, der var en forløber for det moderne Skotland. Ligeledes var de nordiske bidrag til handel, politik, kultur og religion i den efterfølgende periode ganske betydelig.

Geografi

[redigér | rediger kildetekst]

Nordøerne, som på norrønt var kendt som Norðreyjar, er de dele af Skotland, der ligger nærmest Norge. Disse øer oplevede den tidligste og mest langvarige norrøne indflydelse af alle områder i Skotland. Shetlandsøerne ligger omkring 300 km direkte vest for Norge[2][3] og kunne under gunstige forhold nås fra Hordaland på 24 timer i et vikingeskib.[4] Orkneyøerne ligger yderligere 80 km mod sydvest.[2]

Det skotske fastland ligger omkring 16 km direkte syd for Orkneyøerne.[5] De to nordligste provinser på det skotske fastland, Caithness og Sutherland, kom tidligt under norrøn kontrol. Syd herfor var hele det skotske fastlands vestkyst fra Wester Ross til Kintyre ligeledes udsat for betydelig skandinavisk indflydelse.

Suðreyjar eller "Sydøerne" omfatter:

Den samlede afstand fra Isle of Mans sydlige spids til Butt of Lewis, det nordligste punkt på De Ydre Hebrider, er omkring 515 km.[3] Hele området var domineret af norrøn kultur i en stor del af den behandlede periode. Det er eksempelvis sandsynligt, at norrønt blev lige så dominerende på De Indre Hebrider, som det var på Isle of Lewis i 900- og 1000-tallet.[8][9][10][11]

Der var desuden en betydelig direkte norrøn indflydelse i Galloway i det sydvestlige Skotland.ref name=GCB203>Graham-Campbell and Batey (1998) p. 203 I en stor del af perioden frem til freden i Perth i 1266 havde norsk og dansk udenrigspolitik samt de selvstændige eller delvist selvstændige norrøne herskeres aktiviteter i de ovennævnte skandinavisk dominerede dele af Skotland stor indflydelse på forholdene i Skotland som helhed.[12][13][14][15]

Historie

[redigér | rediger kildetekst]

Det samtidige kildemateriale om vikingetiden i Skotlands historie er meget begrænset. Tilstedeværelsen af klosteret på Iona medførte, at denne del af Skotland blev forholdsvis godt dokumenteret fra midten af 700- til midten af 800-tallet. Fra 849, da Columbas relikvier blev fjernet på grund af vikingernes angreb, forsvinder de lokale skriftlige kilder imidlertid næsten fuldstændigt i omkring 300 år.[16] Kilderne til Hebridernes og store dele af det nordlige Skotlands historie fra 700- til 1000-tallet er derfor næsten udelukkende irske, engelske eller norrøne. Den vigtigste norrøne tekst er Orkneyinga saga, som blev skrevet af en ukendt islænding i begyndelsen af 1200-tallet. De engelske og irske kilder er mere samtidige, men kan have "ført til en sydlig slagside i historieskrivningen", især fordi en stor del af Hebriderne blev norrøntalende i denne periode.[17] Alle dateringer bør derfor betragtes som omtrentlige.

Det arkæologiske materiale fra perioden er forholdsvis sparsomt,[18] men bliver stadig bedre. Toponymi giver væsentlige oplysninger om den skandinaviske tilstedeværelse, og eksempler på norrøne runer udgør yderligere nyttige vidnesbyrd. Der findes også et omfattende materiale fra den gæliske mundtlige tradition, som omhandler perioden, men dets kildeværdi er usikker.[19]

Sprog og personnavne medfører visse vanskeligheder. Sproget er en vigtig indikator for kulturen, men der findes meget få direkte beviser for dets anvendelse i bestemte sammenhænge i den behandlede periode. Piktisk, middelirsk og oldnordisk blev med sikkerhed talt, og Woolf (2007) mener, at der fandt en betydelig sproglig balkanisering sted.[20] Som følge heraf optræder de samme personer ofte under flere forskellige navne i kilderne.[21]

Koloniseringsprocessen

[redigér | rediger kildetekst]

På baggrund af det, der vides om søtransporten omkring Hebriderne og Orkneyøerne i 600-tallet, er det meget sandsynligt, at gæliske og piktiske søfolk kendte til Skandinavien før begyndelsen af vikingetiden.[22] Det er desuden blevet foreslået, at et angreb fra styrker fra Fortriu i 681, hvor Orkneyøerne blev "tilintetgjort", kan have svækket det lokale magtgrundlag og bidraget til norrønernes fremgang.[23] Forskernes fortolkninger af perioden har "ført til vidt forskellige rekonstruktioner af vikingetidens Skotland",[24] især af den tidlige periode. Barrett (2008) har identificeret fire konkurrerende teorier, hvoraf han ikke anser nogen for bevist.[25]

Corryvreckan-bugten mellem Jura og Scarba. Ifølge overleveringen led "prins Breacan af Lochlann" skibbrud her med en flåde på 50 skibe.[26][27]

Den traditionelle forklaring er jarledømmehypotesen. Den forudsætter en periode med norrøn ekspansion på Nordøerne og oprettelsen af et aristokratisk dynasti, som bestod langt ind i middelalderen og udøvede betydelig indflydelse i det vestlige Skotland og på Man frem til 1000-tallet. Denne udlægning af begivenhederne svarer i hovedtræk til de norrøne sagaers fremstilling og understøttes af visse arkæologiske fund. Den er dog blevet kritiseret for at overdrive Orkneyøernes indflydelse i Suðreyjar.[25]

Den anden teori er folkedrabshypotesen, som hævder, at Nord- og Vestøernes oprindelige befolkninger blev udryddet og fuldstændigt erstattet af bosættere af skandinavisk afstamning. Argumentets styrke er, at de tidligere stednavne i næsten hele området blev erstattet af navne af norrøn oprindelse.[25] Svagheden er, at stednavnematerialet stammer fra en forholdsvis sen periode, og at karakteren af denne overgang fortsat er omdiskuteret.[28] Genetiske undersøgelser viser, at befolkningen på Shetlandsøerne har næsten lige store andele af skandinavisk afstamning gennem mødrene og fædrene. Det tyder på, at øerne blev koloniseret af omtrent lige mange mænd og kvinder.[29][b]

De skotske øer i forhold til de nærliggende områder og stater.

Hypotesen om den hedenske reaktion, som blev fremsat af Bjørn Myhre, tager udgangspunkt i en lang tradition for mobilitet blandt de forskellige befolkningsgrupper langs den nordatlantiske kyst. Ifølge hypotesen skabte udbredelsen af kristne missionsaktiviteter etniske spændinger, der førte til eller forstærkede vikingernes ekspansion. Der findes visse beviser for en sådan mobilitet, eksempelvis irske missionsaktiviteter på Island og Færøerne i det 8. århundrede, men kun få afgørende beviser.[25][31]

Den fjerde teori er Laithlind- eller Lochlannhypotesen. Ordet optræder i forskellige former i den tidlige irske litteratur og antages almindeligvis at betegne selve Norge, selvom nogle forskere har foretrukket at placere området i de norrønt dominerede dele af Skotland.[32] Donnchadh Ó Corráin er fortaler for denne opfattelse og hævder, at en væsentlig del af Skotland – Nordøerne, Vestøerne og store områder langs fastlandets kyst – blev erobret af vikingerne i første fjerdedel af 800-tallet, og at et vikingerige blev oprettet her før midten af århundredet.[33] Teorien er grundlæggende en variant af jarledømmehypotesen, men kun få arkæologiske fund støtter den.[25] Det står dog klart, at omfattende vikingeangreb på de irske kyster blev understøttet af en eller anden form for tilstedeværelse på Hebriderne, selvom det langtfra er sikkert, hvornår denne tilstedeværelse fik større betydning.[c] Som Ó Corráin selv erkender, er det "ukendt og måske umuligt at vide, hvornår og hvordan vikingerne erobrede og besatte øerne".[34]

Tidlige vikingeangreb

[redigér | rediger kildetekst]

Norrønernes kontakt med Skotland går med sikkerhed længere tilbage end de første skriftlige kilder fra 700-tallet, men kontakternes karakter og hyppighed er ukendt.[35] Udgravninger ved Norwick på øen Unst i Shetlandsøerne tyder på, at skandinaviske bosættere var nået dertil muligvis allerede i midten af 600-tallet. Det stemmer overens med dateringerne af vikingelagene ved Old Scatness.[36]

Fra 793 og frem findes der beretninger om gentagne vikingeangreb på De Britiske Øer. »Alle Britanniens øer« blev hærget i 794,[37] mens Iona blev plyndret i 802 og 806.[38] Angrebene på de kristne bosættelser på de vestlige øer var dog ikke noget nyt. I det 6. århundrede blev Tiree angrebet af piktiske styrker, Tory Island blev angrebet af en "flåde" i begyndelsen af 600-tallet, og Donnán af Eigg og 52 ledsagere blev dræbt af piktere på Eigg i 617.[39][d] Flere navngivne vikingeledere, som sandsynligvis havde base i Skotland, optræder i de irske annaler: Soxulfr i 837, Turges i 845 og Hákon i 847.[41] Kongen af Fortriu, Eógan mac Óengusa, og kongen af Dál Riata, Áed mac Boanta, var blandt de dræbte ved et stort nederlag til vikingerne i 839.[42] En anden tidlig omtale af den norrøne tilstedeværelse i de irske kilder fortæller, at der fandtes en konge af »Vikingeskotland«, hvis arving Thórir førte en hær til Irland i 848.[43] Caittil Find omtales som leder af Gallgáedil, der kæmpede i Irland i 857.[44]

De frankiske Annales Bertiniani kan omtale vikingernes erobring af De Indre Hebrider i 847.[45][46][47] Amlaíb Conung, som døde i 874, beskrives som "søn af kongen af Lochlainn" i Fragmentary Annals of Ireland. Dette antyder ligeledes en tidlig datering af et organiseret rige i Vikingeskotland.[48] I samme kilde fortælles det, at Amlaíb omkring 872 drog sin far Gofraidh til undsætning, da denne blev angrebet af vikinger i Lochlainn.[49] Gofraidh døde i 873 og kan være blevet efterfulgt af sin søn Ímar, som ligeledes døde samme år.[50] Et klagedigt over Áed mac Cináeda, en piktisk konge, som døde i 878, antyder, at Kintyre på dette tidspunkt kan være gået tabt for hans rige.[51] Isle of Man kan ligeledes være blevet erobret af norrønerne i 877 og var med sikkerhed under deres kontrol i år 900.[52]

Se også

[redigér | rediger kildetekst]

Noter

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ↑ Murray (1973) bemærker, at "Vestøerne" siden oprettelsen af parlamentskredsen Na h-Eileanan an Iar eller Western Isles i 1918 hovedsageligt er blevet anvendt om De Ydre Hebrider. Betegnelsen kan også anvendes om Hebriderne som helhed, og det er denne betydning, der anvendes her.[6]
  2. ↑ Dette står i kontrast til fundene fra Færøerne, hvor det er blevet beregnet, at mindst 87 % af de mandlige bosættere var af skandinavisk afstamning, mens 83 % af kvinderne kom fra De Britiske Øer og kun 17 % fra Skandinavien.[30]
  3. ↑ Barrett (2008) foreslår en "sen datering til midten af 800-tallet" for vikingernes bosættelser og angreb "iværksat fra baser i det atlantiske Skotland", men bemærker, at forskerne har foreslået en række andre muligheder.[25]
  4. ↑ Ó Corráin skriver om en episode med vikingeaktivitet i Irland: "Dette var et helt almindeligt militært felttog efter irske forhold, og plyndringen af kirker var en integreret del af krigsførelsen og ikke en ny last, som man ivrigt havde lært af vikingerne."[40]

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ↑ Crawford (1987) p. 200
  2. 1 2 Philip's World Atlas (1999) p. 6
  3. 1 2 Philip's World Atlas (1999) p. 14
  4. ↑ Crawford (1987) pp. 12–13
  5. 1 2 3 Philip's World Atlas (1999) p. 12
  6. ↑ Murray (1973) p. 32
  7. ↑ Philip's World Atlas (1999) p. 10
  8. ↑ Woolf (2007) p. 297
  9. ↑ Woolf (2007) pp. 328–29
  10. ↑ Barrett (2008) p. 411
  11. ↑ Hunter (2000) pp. 106–11
  12. ↑ Ó Corráin (2008) p. 431
  13. ↑ Woolf (2007) pp. 130–31
  14. ↑ Oram (2004), p. 48.
  15. ↑ Burns (2009) p. 48.
  16. ↑ Woolf (2006) p. 94
  17. ↑ Woolf (2007) p. 275
  18. ↑ Barrett (2008) p. 420
  19. ↑ Graham-Campbell and Batey (1998) pp. 37–46
  20. ↑ Woolf (2007) p. 295
  21. ↑ Sellar (2000) p. 187
  22. ↑ Fraser (2009) p. 344
  23. ↑ Fraser (2009) p. 345
  24. ↑ Barrett (2008) p. 412
  25. 1 2 3 4 5 6 Barrett (2008) pp. 419, 422
  26. ↑ Haswell-Smith (2004) p. 51
  27. ↑ Murray (1966) pp. 71–72
  28. ↑ Thomson (2008) pp. 43–50.
  29. ↑ Goodacre, S. et al (2005) "Genetic evidence for a family-based Scandinavian settlement of Shetland and Orkney during the Viking periods" Heredity 95, pp. 129–35. Nature.com. Retrieved 20 March 2011.
  30. ↑ Edwards. Kevin J., and Borthwick, Douglas B. "Peaceful wars and scientific invaders: Irishmen, Vikings and palynological evidence for the earliest settlement of the Faroe Islands" in Sheehan and Ó Corráin (2010) p. 68
  31. ↑ Ó Corráin (2008) p. 428
  32. ↑ Woolf (2007) pp. 107–108, 286–89
  33. ↑ Ó Corráin (1998) various pages.
  34. ↑ Ó Corráin (1998) p. 25
  35. ↑ Graham-Campbell and Batey (1998) pp. 2, 23
  36. ↑ Ballin Smith (2007) pp. 289, 294
  37. ↑ Thomson (2008) pp. 24–27
  38. ↑ Woolf (2007) p. 57
  39. ↑ Watson (1994) pp. 62–63
  40. ↑ Ó Corráin (1979) pp. 306–07
  41. ↑ Ó Corráin (1998) p. 5
  42. ↑ Woolf (2007) p. 66
  43. ↑ Ó Corráin (1998) p. 24
  44. ↑ Woolf (2007) pp. 295–96
  45. ↑ Woolf (2007) pp. 99–100, 286–89
  46. ↑ Anderson (1922) p. 277
  47. ↑ Graham-Campbell and Batey (1998) p. 45
  48. ↑ Ó Corráin (1998) pp. 6, 10
  49. ↑ Ó Corráin (1998) p. 34
  50. ↑ Ó Corráin (1998) pp. 35–37
  51. ↑ Woolf (2007) pp. 116–17
  52. ↑ Woolf (2007) p. 141

Litteratur

[redigér | rediger kildetekst]
  • Anderson, Alan Orr (1922) Early Sources of Scottish History: A.D. 500 to 1286. 2. Edinburgh. Oliver and Boyd.
  • Armit, Ian (2006) Scotland's Hidden History. Stroud. Tempus. ISBN 0-7524-3764-X
  • Ballin Smith, Beverley "Norwick: Shetland's First Viking Settlement?" in Ballin Smith, Beverley, Taylor, Simon and Williams, Gareth (eds) (2007) West Over Sea: Studies in Scandinavian Sea-borne Expansion and Settlement Before 1300. Brill. ISBN 90-04-15893-6
  • Barrett, James H. "The Norse in Scotland" in Brink, Stefan (ed) (2008) The Viking World. Abingdon. Routledge. ISBN 0-415-33315-6
  • Brink, Stefan (ed.) (2008) The Viking World. London. Routledge. ISBN 0-415-33315-6
  • Burns, W. E. (2009) A Brief History of Great Britain. Infobase Publishing. ISBN 0-8160-7728-2
  • Crawford, Barbara E. (1987) Scandinavian Scotland. Leicester University Press. ISBN 0-7185-1197-2
  • Downham, Clare (2007) Viking Kings of Britain and Ireland: The Dynasty of Ívarr to A.D. 1014. Edinburgh. Dunedin Academic Press. ISBN 978-1-903765-89-0
  • Duffy, Seán (1992). "Irishmen and Islesmen in the Kingdom of Dublin and Man 1052–1171". Ériu. 43 (43): 93-133. JSTOR 30007421.
  • Gammeltoft, Peder (2010) "Shetland and Orkney Island-Names – A Dynamic Group". Northern Lights, Northern Words. Selected Papers from the FRLSU Conference, Kirkwall 2009, edited by Robert McColl Millar.
  • Graham-Campbell, James and Batey, Colleen E. (1998) Vikings in Scotland: An Archaeological Survey. Edinburgh University Press. ISBN 978-0-7486-0641-2
  • Gregory, Donald (1881) The History of the Western Highlands and Isles of Scotland 1493–1625. Edinburgh. Birlinn. 2008 reprint – originally published by Thomas D. Morrison. ISBN 1-904607-57-8
  • Skabelon:Haswell-Smith
  • Hearn, J. (2000) Claiming Scotland: National Identity and Liberal Culture. Edinburgh. Edinburgh University Press. ISBN 1-902930-16-9
  • Hunter, James (2000) Last of the Free: A History of the Highlands and Islands of Scotland. Edinburgh. Mainstream. ISBN 1-84018-376-4
  • Imsen, Steinar "The Scottish-Norwegian Border in the Middle Ages" i Woolf, Alex (ed.) (2009)
  • Irvine, James M. (ed.) (2006) The Orkneys and Schetland in Blaeu's Atlas Novus of 1654. Ashtead. James M. Irvine. ISBN 0-9544571-2-9
  • Jennings, Andrew and Kruse, Arne "One Coast-Three Peoples: Names and Ethnicity in the Scottish West during the Early Viking period" in Woolf, Alex (ed.) (2009)
  • Jensen, Judith "The Norse gods in Scotland" in Woolf, Alex (ed.) (2009)
  • Keay, J. & Keay, J. (1994) Collins Encyclopaedia of Scotland. London. HarperCollins.
  • Logan, F. D. (1992) The Vikings in History. London. Routledge. ISBN 0-415-08396-6
  • Marsden, John (2008) "Somerled and the Emergence of Gaelic Scotland". Edinburgh. Birlinn. ISBN 978-1-904607-80-9
  • Marwick, Hugh (1952) Orkney Farm-names.
  • McDonald, R. Andrew (2007) Manx Kingship in Its Irish Sea Setting, 1187–1229: King Rognvaldr and the Crovan Dynasty. Dublin. Four Courts Press. ISBN 978-1-84682-047-2
  • Munch, P. A. (ed) and Rev. Goss (tr) (1874) Chronica regnum Manniae et insularum: The Chronicle of Man and the Sudreys. Volume 1. Douglas, Isle of Man. The Manx Society. Retrieved 9 January 2011.
  • Murray, W. H. (1966) The Hebrides. London. Heinemann.
  • Murray, W. H. (1973) The Islands of Western Scotland. London. Eyre Methuen. ISBN 0-413-30380-2
  • Nicolson, James R. (1972) Shetland. Newton Abbott. David & Charles. ISBN 0-7153-5548-1
  • Ó Corráin, Donnchadh (1998) Vikings in Ireland and Scotland in the Ninth Century. CELT.
  • Ó Corráin, Donnchadh (2008) "The Vikings and Ireland" in Brink, Stefan (ed) (2008) The Viking World. Abingdon. Routledge. ISBN 0-415-33315-6
  • Omand, Donald (ed.) (2003) The Orkney Book. Edinburgh. Birlinn. ISBN 1-84158-254-9
  • Pálsson, Hermann and Edwards, Paul Geoffrey (1981). Orkneyinga Saga: The History of the Earls of Orkney. Penguin Classics. ISBN 0-14-044383-5
  • Philip's World Atlas (9th Edition) (1999) London. George Philip Ltd. in association with the Royal Geographical Society with the Institute of British Geographers. ISBN 0-540-07708-9
  • Rollason, D. W. (2003) Northumbria, 500–1100: Creation and Destruction of a Kingdom. Cambridge. Cambridge University Press. ISBN 0-521-81335-2
  • Sellar, William David Hamilton (2000). "Hebridean sea kings: The successors of Somerled, 1164–1316". I Cowan, Edward J.; McDonald, Russell Andrew (red.). Alba: Celtic Scotland in the middle ages. Tuckwell Press. ISBN 1-86232-151-5.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: postscript (link)
  • Sharples, Niall and Smith, Rachel "Norse settlement in the Western Isles" in Woolf, Alex (ed.) (2009)
  • Schei, Liv Kjørsvik (2006) The Shetland Isles. Grantown-on-Spey. Colin Baxter Photography. ISBN 978-1-84107-330-9
  • Sheehan, John and Ó Corráin, Donnchadh (2010) The Viking Age: Ireland and the West. Proceedings of the Fifteenth Viking Congress. Dublin. Four Courts Press. ISBN 978-1-84682-101-1
  • Thomson, William P. L. (2008) The New History of Orkney. Edinburgh. Birlinn. ISBN 978-1-84158-696-0
  • Watson, W. J. (1994) The Celtic Place-Names of Scotland. Edinburgh. Birlinn. ISBN 1-84158-323-5. First published 1926.
  • Williams, Gareth "The Family of Moddan of Dale" in Ballin Smith, Beverley, Taylor, Simon and Williams, Gareth (eds) (2007) West Over Sea: Studies in Scandinavian Sea-borne Expansion and Settlement Before 1300. Brill. ISBN 90-04-15893-6
  • Woolf, Alex "The Age of the Sea-Kings: 900–1300" in Omand, Donald (ed.) (2006) The Argyll Book. Edinburgh. Birlinn. ISBN 1-84158-480-0
  • Woolf, Alex (2007) From Pictland to Alba, 789–1070. Edinburgh. Edinburgh University Press. ISBN 978-0-7486-1234-5
  • Woolf, Alex (ed.) (2009) Scandinavian Scotland – Twenty Years After. St Andrews. St Andrews University Press. ISBN 978-0-9512573-7-1
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Skandinavisk_Skotland&oldid=12350692"