Rigsrevisionen
Ikke at forveksle med Statsrevisorerne.
| Rigsrevisionen | |
|---|---|
| Virksomhedsinformation | |
| Selskabsform | Statslig administrativ enhed |
| Grundlagt | 1. januar 1976 |
| Hovedsæde | Landgreven, Danmark |
| Eksterne henvisninger | |
| Virksomhedens hjemmeside | |
| CVR-nummer | 77806113 |
| OpenCorporates | dk/77806113 |
| Information med symbolet | |
Rigsrevisionen er Folketingets uafhængige revisionsmyndighed og en af de institutioner, der varetager den parlamentariske kontrol i Danmark. Institutionen reviderer statens regnskaber med rigsrevisoren som øverste chef og har til formål at fremme en redelig og effektiv statsforvaltning.[1]
Opgaver og revision
[redigér | rediger kildetekst]Rigsrevisionens hovedopgave er at revidere statens udgifter, herunder regnskaber og tilskudsregnskaber for institutioner, hvis udgifter eller underskud finansieres af staten. Revisionen efterprøver, om regnskaberne er korrekte, og om de dispositioner, der omfattes af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med de givne bevillinger, love og andre forskrifter samt indgåede aftaler. Det undersøges således blandt andet, om statens midler er anvendt til de formål, som Folketinget har bevilget dem til. Revisionen omfatter desuden en vurdering af, om der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af midlerne og driften af de virksomheder, som regnskaberne omfatter.[1]
Rigsrevisionen reviderer regnskaberne for omkring 425 statslige institutioner, herunder departementer, styrelser og universiteter. I en række tilfælde er der indgået aftaler om, at interne revisorer varetager revisionen af regnskaberne. Rigsrevisionen reviderer desuden en række selskaber, hvori staten har økonomiske interesser, og gennemgår regnskaber fra aktieselskaber, hvor staten er aktionær, herunder PostNord. Institutionen kan endvidere rådgive statsadministrationen og de statslige institutioner, eksempelvis om hvordan der kan opnås bedre resultater.
Revisionen foregår i samarbejde med de politisk udpegede statsrevisorer, som Rigsrevisionen afgiver beretninger om sit arbejde til.[1] Der afgives omkring 16–20 beretninger om året. Beretningerne forelægges den ansvarlige minister, hvorefter sagen med Statsrevisorernes konklusion fremsendes til Folketinget.[1]
Uafhængighed
[redigér | rediger kildetekst]Rigsrevisionens uafhængighed indebærer, at institutionen selv vælger, hvilke metoder der anvendes ved undersøgelserne, og at den på eget initiativ kan iværksætte revision af et område. Udefra er det alene Statsrevisorerne, der kan anmode Rigsrevisionen om at gennemføre en undersøgelse.
Den faglige revision, som udføres af Rigsrevisionen, suppleres af Statsrevisorernes politiske revision. Denne arbejdsdeling har historisk baggrund i indførelsen af et offentligt tilgængeligt regnskab for statens virksomhed med Grundloven af 1849, efter at spørgsmålet om statens regnskaber gennem 1830'erne havde været genstand for politisk strid mellem den enevældige konge og de rådgivende stænderforsamlinger.[1]
Organisation og publikationer
[redigér | rediger kildetekst]Rigsrevisionen havde i 2023 285 ansatte og et årligt budget på 239 mio. kr., som fastlægges af Folketinget.[2] Institutionens øverste chef er rigsrevisor Birgitte Hansen, der tiltrådte embedet den 1. maj 2022 efter Lone Strøm.[3]
Rigsrevisionen offentliggør løbende notater og beretninger på sin hjemmeside, herunder en årlig beretning om statens forvaltning[4] samt undersøgelser af mere afgrænsede emner, eksempelvis åbne data.[5]
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- 1 2 3 4 5 Skou, Kaare R. (2005). "Rigsrevisionen". I Brandt, Ulrik (red.). Dansk politik A-Å: leksikon (1 udgave). København: Aschehoug Dansk Forlag. s. 579. ISBN 978-87-11-31440-1. OCLC 562044236.
- ↑ "Årsrapport 2023" (PDF). Rigsrevisionen.
- ↑ Birgitte Hansen er ny rigsrevisor pr. 1. maj 2022
- ↑ Beretning om revisionen af statens forvaltning i 2019 (PDF). Statsrevisorerne. Rigsrevisionen. 7. august 2020. ISBN 978-87-7434-673-9. Wikidata Q98889239.
- ↑ Beretning om åbne data (PDF). Statsrevisorerne. Rigsrevisionen. 25. oktober 2019. ISBN 978-87-7434-604-3. Wikidata Q98891053.