Eid ul-Adha
Eid ul-Adha (arabisk: عيد الأضحى ʿĪd al-Aḍḥā), også kaldt ʿĪd al-Qurbān eller al-ʿĪd al-Kabīr ("den store fest"), er en islamisk Eid-fest og offerfest, der fejrer profeten Ibrahims villighed til at ofre sin førstefødte søn Ismael. I den islamiske tradition betragtes sønnen oftest som Ismael og ikke Isak, i modsætning til fortællingen i den jødiske tradition. Dyreofringen under festen har til formål at mindes Ibrahims offer.[1]
Festen begynder på den tiende dag i Dhū l-Ḥijja, varer gerne tre dage og markeres på førstedagen med en særlig bøn i moskéen. Den markerer afslutningen på pilgrimsfærden til Mekka og finder sted 70 dage efter ramadan. Som led i ḥajj foretages ofringen i Minā nær Mekka på den tiende dag i Dhū l-Ḥijja.[1]
På denne dag ofrer muslimer over hele verden dyr, typisk en kamel, et får eller en ged.[1] Familier, der efter en særlig beregning anses for at have råd til det, skal ved højtiden ofre et dyr og fordele kødet i tre lige store dele mellem familien, naboerne og de fattige. En del af offerkødet spises således af dem, der foretager ofringen, mens en del gives til de fattige.[1]
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- 1 2 3 4 Bowker, John, red. (1997). "ʿĪd al-Aḍḥā". The Oxford Dictionary of World Religions (engelsk). Oxford: Oxford University Press. s. 464. ISBN 0-19-213965-7. OCLC 896422819.