New Mexico
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
| New Mexico New Mexico Nuevo México | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| |||||
| Kælenavn: The Land of Enchantment | |||||
 | |||||
| Land |  USA | ||||
| Hovedstad | Santa Fe | ||||
| Største by | Albuquerque | ||||
| Areal | Nr. 5 | ||||
| • Total | 314.915 km2 | ||||
| • Bredde | 550 km | ||||
| • Længde | 595 km | ||||
| • Landareal | 314.309 km² | ||||
| • Vandareal | 606 km² | ||||
| • Andel vand | 0,2 % | ||||
| • Breddegrad | 31°20'N til 37°N | ||||
| • Længdegrad | 103°W til 109°W | ||||
| Befolkning | Nr. 36 | ||||
| • Total | 2.117.522 (2020)  | ||||
| • Befolkningstæthed | 6,72 pr. km² | ||||
| Topografi | |||||
| • Højeste punkt | 4.011 | ||||
| • Middelhøjde | 1.735 meter | ||||
| • Laveste punkt | 866 | ||||
| Historie | |||||
| • Indtrådt i unionen | 6. januar 1912 (som nr. 47) | ||||
| Guvernør | Michelle Lujan Grisham (D) | ||||
| Tidszone | Mountain: UTC -7/-6 | ||||
| ISO 3166-kode | US-NM | ||||
| Forkortelser | NM | ||||
New Mexico (spansk: Nuevo México) er en amerikansk delstat, der grænser til op Texas mod øst og syd, Mexico mod sydvest, Arizona mod vest, Utah mod nordvest, Oklahoma mod nordøst og mod Colorado i nord. Der anvendes såvel engelsk som spansk. Statens hovedstad er Santa Fe, mens Albuquerque er den største by. New Mexico har omkring 2.117.522(2020) indbyggere.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Forhistorisk tid
[redigér | rediger kildetekst]
Omkring år 15.000 f.Kr. satte nogle af de første oprindelige amerikanere blivende fodaftryk i White Sands.[1]
Cloviskulturen er navngivet efter fund af forhistoriske folk ved Clovis. Mellem år 8.900 og 8.100 f.Kr. efterlod en palæo-indianer en spydspids af sten af en anden slags end den længe brugte Clovis spids ved Folsom Site, New Mexico. Som den første af sin slags udgravet af arkæologer i 1920erne klassificeres typen som Folsom spids efter fundstedet i New Mexico, ligesom kulturen tilknyttet perioden har navn efter det.[2]
Fra ca. år 400 og tusind år frem skabte indfødte kunstnere mange tusinde indridsede eller malede figurer og symboler på klipperne ved Three Rivers Petroglyph Site i Otero County.[3]
I et område vest for Rio Grande i det nord-centrale New Mexico etablerede såkaldte Cliff Dwellers[4] sig tidligt tusindvis af steder op ad sydvendte klippevægge og under klippeoverhæng.[4]
Ukendte indfødte opførte 15 meter høje huse med flere etager[4] i Chaco Canyon i det nordvestlige New Mexico omkring år 1040.[5] Bygningerne var forladt 100 år senere.[5]
Engang i 1400-tallet bevægede indfødte folk nordfra sig ind i området og udviklede sig til navajoer og apacher.[6]
1500-tallet
[redigér | rediger kildetekst]I den europæiske middelalder var New Mexico hjemsted for Pueblo-kulturen, udøvet af flere indianske folkeslag bosat i en række socialt komplekse bysamfund. De forskellige urfolk med egne dialekter og sprog[6] dyrkede bl.a. majs og byggede firkantede huse af soltørret ler, såkaldte adobe-mursten. Endnu i dag findes der samfund i flere dele af New Mexico, som har været beboet i hundredvis af år, og flere puebloer er beskyttet som historisk bevaringsværdige steder.[7] I 1520 ramte den første koppe-epidemi nogle af disse byer og op mod tre ud af ti indbyggere døde.[8] Mæslinger ramte dem i 1530erne, efterfulgt af byldepest i 1540erne. Epidemier af nyindførte sygdomme ville kræve liv blandt de oprindelige folk gennem de næste århundreder.[9] Modsat pueblo-befolkningerne vandrede andre indfødte grupper i New Mexico omkring som jægere og samlere.[6]
I 1500-tallet kom de første spaniere på selvbestaltede besøg. Esteban de Dorantes[6] (også stavet Estevan og Estevanico), en sort ex-slave, var den reelle leder af Marcos de Niza ekspeditionen ind i New Mexico i 1539.[7] Han nåede zuni puebloen Hawikuh, hvor han blev dræbt.[7] Rygter om byer rige på ædle metaller førte til Francisco Vásquez de Coronados ekspedition. Andre landudforskere var Cabeza de Vaca (1563), Francisco Sánches Chamuscado/Agustin Rodríguez (1581-1582) og Antonio de Espejo (1582).[6] To spanske, illigale forsøg på at kolonisere New Mexico i 1590erne blev stoppet af dels spanske myndigheder og dels indfødte amerikanere. Juan de Oñate proklamerede eksistensen af kolonien New Mexico den 30. april 1598, og som dens første guvernør grundlagde han San Gabriel som hovedstad den 11. juli samme år.[6]
1600-tallet
[redigér | rediger kildetekst]
I 1608 grundlagde de byen Santa Fe, som siden 1610 (med få afbrydelser) har været hovedstaden i det, som i dag er delstaten. Senere kom byer som Taos og Albuquerque. Kong Felipe 3. gjorde kolonien til en kongelig provins i 1608 eller 1609, hvis merit skulle være at kristne de indfødte.[6] Konflikt mellem stat og kirke i 1630erne.[10]
Fra starten af 1600-tallet skaffede flere og flere indianere sig livsforandrende ride- og trækdyr; mange heste kom nok oprindeligt fra de spanske bosættelser omkring Santa Fe.[11] Spansk udnyttelse og salg af apache slaver midt i århundredet samt køb af caddoan-talende slaver solgt af apacher.[10]
I 1680 gjorde pueblo-folket oprør mod spanierne,[6] som måtte flygte til El Paso (i dag i Texas),[6] men i 1692 kom spanierne imidlertid tilbage anført af Don Diego de Vargas.[6] Under exilet var El Paso hovedstad og regeringssæde.[12] Efter at være sluppet af med deres fælles fjende, spanierne, voksede uenighederne mellem puebloerne indbyrdes. Sidst i 1680erne lå de fleste i krig med hinanden og også uter, navajoer og apacher. Splittelsen i pueblo-alliancen og det herskende kaos lettede vejen for Vargas og det nye spanske fodfæste i New Mexico.[6]
1700-tallet
[redigér | rediger kildetekst]Stadige angreb fra apache-[6] og navnlig indvandrende comanche-indianerne nordfra[6] gjorde, at denne nordlige udpost ikke udviklede sig særlig hurtigt.[6] Begge stammer bekrigede samtidig hinanden og også andre indfødte.[6]
Juan de Ulibarris 1706 ekspedition til Kansas.[13] Antonio de Valverde anførte fejlslagne straffeekspedition mod uter og comancher helt ind i Colorado i 1719.[10]
Årtiers frygt for fransk interesse for New Mexicos land[12] lå bag Villasurs katastrofale ekspedition til pawneerne i 1720.[14] Jicarilla apacher bad spanierne om hjælp mod comancher i 1723 og fik et missionshus nær Taos fire år senere.[10] Franskmændene Pierre og Paul Mallet ankom til Santa Fe i 1739 som nok de første europæere til at nå byen via en rute over prærien fra en pawneeby ved Missouri River.[10] Midt i 1700-tallet ankom to små hold franskmænd til Santa Fe og blev pågrebet og afhørt.[10] Spansk politik var at holde grænserne lukket for både folk og varer udefra.[15]
Juan Bautista de Anza og hans hær forstærket med ute - og apache hjælpetropper tilføjede comancherne et nederlag i 1779. En længerevarende fred trådte i kraft syv år senere.[10] Kiowa og kiowa-apacher trængte ind i det nordlige New Mexico sidst i 1700-tallet og stod gerne på god fod med comancherne gennem 1800-tallet.[16]
1800-tallet
[redigér | rediger kildetekst]
Gensidige new mexikanske-amerikanske provokationer førte til fængslingen af den amerikanske kaptajn Zebulon M. Pike i Santa Fe fra 1806 til 1807.[17]
Da Spanien måtte opgive sit kolonistyre i Mexico i 1821,[18] fulgte New Mexico med ind i den nye mexicanske republik. Handelsruten Santa Fe Trail åbnede.[15] New Mexicos østlige dele fulgte med Texas ud af Mexico i 1836, mens de centrale dele omkring Santa Fe blev besat af amerikanske styrker under den mexicansk-amerikanske krig i 1846. I 1848 blev New Mexico en del af USA i følge Guadalupe Hidalgo-traktaten.[18]
Indianerkrige i 1860erne mod bl.a. mescalero apacher og navajoer.[19] Kæmpede for Unionen i borgerkrigen, hvorunder Santa Fe faldt[20] og Las Vegas, New Mexico, fik titel af hovedstad og regeringssæde nogle måneder i starten af 1862.[21] Et afgørende slag vundet af New Mexico i Apache Canyon den 26. marts 1862.[21]
Comancherne og kiowaerne blev med tiden tvunget til reservater i Oklahoma. De første jernbaner i 1880erne.[18] Salg af fåreuld bidrog kraftigt til økonomien frem mod 1900-tallet.[18]
1900-tallet
[redigér | rediger kildetekst]Den 6. januar 1912 blev New Mexico, efter at have været et territorium, anerkendt som USA's 47. delstat.
USA's regering opførte Los Alamos-laboratoriet i 1943 under den 2. verdenskrig, og her blev den første atombombe udviklet, som første gang blev detoneret i New Mexicos ørken den 16. juli 1945.
Politik
[redigér | rediger kildetekst]Delstatens grundlov fra 1912 danner grundlaget for regeringsførelse i delstaten. New Mexicos parlament er opdelt i et Senat med 70 sæder og et Repræsentanternes Hus med 42 sæder. Det demokratiske parti dominerer generelt politikken i delstaten, og i 2004 var 50 % af vælgerne registreret som demokrater og 33 % som republikanere.
Ingen præsidentkandidat har opnået et absolut flertal i New Mexico siden George H. W. Bush i 1988, og ingen demokrat har fået det siden Lyndon B. Johnson i 1964. Ved præsidentvalgene i 1992, 1996, and 2000 støttede New Mexico den demokratiske kandidat, og i 2004 vandt George W. Bush snært delstaten med en margen på 0,8 procentpoint med 49,8% af stemmerne.
Geografi
[redigér | rediger kildetekst]
New Mexicos østlige grænse mod Oklahoma ligger langs længdegraden 103° V, og grænsen mod Texas yderligere 5 km mod vest. Texas ligger også syd for det meste af New Mexico, men New Mexico grænser mod syd også til de mexicanske delstater Chihuahua og Sonora. Den vestlige grænse mod Arizona løber langs 109° V. Breddegraden 37° N danner den nordlige grænse mod Colorado. Delstaterne New Mexico, Colorado, Arizona og Utah mødes i ét punkt ved Four Corners i New Mexicos nordvestlige hjørne.
Landskabet varierer fra brede ørkener til mesaer til høje sneklædte tinder. På trods af New Mexicos image som en gold delstat dækker skovklædte bjergområder en betragtelig del af delstaten. Bjergkæden Sangre de Cristo, som er en del af Rocky Mountains løber langs begge sider af Rio Grande fra de nordlige områder gennem midten af delstaten.
Kaktus, yucca, tandet kreosotbusk, bynke og ørkengræsser dækker de bredde halvørkensletter, som findes især i den sydlige del af delstaten.
Der er én nationalpark i delstaten; Carlsbad Caverns National Park.
New Mexico er opdelt i 33 amter.
Større byer
[redigér | rediger kildetekst]- Albuquerque – ca 471.000 (2003)
- Las Cruces – 77.000
- Santa Fe – 66.000
- Clovis – ca. 39.000
- Alamogordo – 36.000
- Los Alamos – 11.000
Økonomi
[redigér | rediger kildetekst]New Mexicos bruttodelstatsprodukt blev i 2003 anslået til 57 mia. USD. Den gennemsnitlige personlige indkomst var i 2003 24.995 USD, den tredjelaveste blandt alle USA's delstater.[22] Statens største by, Albuquerque, er en højtbeliggende by som er kendetegnet ved at være meget lavt bebygget og spredt ud på et område sv.t. ca. 20 x 30 km.
Demografi
[redigér | rediger kildetekst]I 2007 blev New Mexicos befolkning anslået til 1.969.915, hvilket var en stigning på 8,29% siden 2000.
I 2004 var 27% af indbyggerne født i udlandet og flere end 2% var illegale indvandrere.
New Mexico har den højeste andel af USA's delstater af indbyggere med spansk ophav, hvoraf nogle er nyligt ankommede immigranter og andre nedstammer fra spanske kolonister. Delstaten har også en stor befolkning af oprindelige amerikanere, den andenstørste i USA efter Oklahoma. Den nordvestlige del af delstaten befolkes primært af oprindelige amerikanere, hvoraf navajo og pueblo er de største stammer.
Ophav
[redigér | rediger kildetekst]Ifølge USA's folketællingskontor er de største ophavsgrupper i New Mexico mexicanere (18,1%), oprindelige amerikanere (10,3%), tysk-amerikanere (9,8%), latinamerikanere (9,4%), spaniere (9,3%), engelsk-amerikanere (7,6%) og irsk-amerikanere (7,3%), polsk-amerikanere (1,2%).
Religion
[redigér | rediger kildetekst]
New Mexico har den højeste andel af katolikker i den vestlige del af USA. Samtidig har delstaten en andel af indbyggere, der ikke har noget religiøst tilhørsforhold, der ligger over gennemsnittet i USA.
- Kristne – 81%
- Katolikker – 41%
- Protestanter – 35%
- Baptister – 10%
- Presbytarianere – 4%
- Pinsebevægelsen – 3%
- Andre protestanter – 18%
- Mormoner – 4%
- Andre kristne – 1%
- Andre religioner – 1%
- Ikke-religiøse – 19%
Sprog og kultur
[redigér | rediger kildetekst]Spansktalende udgør over 40 % af befolkningen i New Mexico, og de fleste af dem er efterkommere fra de oprindelige spansktalende, som boede her, før området blev en del af USA, og som stort set bor i den nordlige del af delstaten. Deres spansk har udviklet sig i isolation, og har en række ord fra navajo og andre ursprog, og har desuden beholdt træk fra ældre spansk. De har fået selskab af mexicanske immigranter, som stort set bor i de sydlige dele af delstaten. Maden i delstaten er også påvirket af det spanske, og mexicanske favoritter som tortillas og bønner spises af mange, uanset oprindelse.
Staten har også en særlig arkitektur. Byggeteknikken adobe, bygninger af soltørret ler, blev overtaget af spanierne, og byer som Santa Fe og Taos har kirker, offentlige bygninger og ældre boligbyggerier i adobe. I de historiske byer skal ny arkitektur tilpasses adobe/pueblobyggeskikken.
Eftersom der blev talt spansk her i 250 år før nogen begyndte at tale engelsk, har delstaten imidlertid altid udgivet alle officielle dokumenter på både spansk og engelsk. Delstatssangen har tekst både på spansk og engelsk.
Personer fra Las Vegas
[redigér | rediger kildetekst]- Wally Funk - amerikansk pilot og Goodwill Ambassador
Personer fra San Ildefonso
[redigér | rediger kildetekst]- Maria Martinez – pottemager fra San Ildefonso puebloen berømt for sit (og sin mands) ”Black-on-Black” lertøj[23]
Optaget på UNESCOs verdensarvliste
[redigér | rediger kildetekst]Carlsbad Caverns National Park
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ Vance T. Holliday, Jason D. Windingstad, Jordon Bright, Bruce G. Phillips, Joel B. Butler, Ryan Breslawski and James E. Bowman: Paleolake geochronology supports Last Glacial Maximum (LGM) age for human tracks at White Sands, New Mexico. Science Advances. Research Article. Geology. Vol. 11, eadv4951 (2025). 18 June 2025. Pp. 1-13.
- ↑ Gregg, Michael L.: An Overview of the Prehistory of Western and Central North Dakota. Bureau of Land Mangement. Montana. 1984.
- ↑ Meliha S. Duran and Helen K. Crotty: Three Rivers Petroglyph Site: Results of the ASNM Rock Art. Recording Field School. The Artifact. Vol. 37, No. 2, 1999. El Paso Archaeological Society, Inc. El Paso, Texas. og Special Publication No. 2. Archaeological Society of New Mexico. Albuquerque, New Mexico.
- 1 2 3 Hewett, Edgar L.: Ancient Communities in the American Desert. Archaeological Society of New Mexico. Monograph Series: 1. 1993.
- 1 2 Jerry D. Spangler, Jerry D. and Matthew K. Zweifel: Deep Roots: A 10,000-Year Indigenous History of the Grand Staircase-Escalante National Monument. Utah Bureau of Land Management Cultural Resources Series No. 30 Grand Staircase-Escalante National Monument Special Publication No. 5. 2021.
- 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 John G. Douglass and William M. Graves: New Mexico and the Pimería Alta. The Colonial Period in The American Southwest. Boulder. 2017.
- 1 2 3 Site of Hawikuh Pueblo (Zuni Indian Tribe) one of legendary Seven Cities discovered by Estevanico in 1539. UNITED STATES DEPARTMENT OF THE INTERIOR. NATIONAL PARK SERVICE. NATIONAL REGISTER OF HISTORIC PLACES INVENTORY - NOMINATION FORM. Part 8.
- ↑ Upham, Steadman: "Smallpox and Climate in the American Southwest." American Anthropologist. New Series, Vol. 88, No. 1 (Mar., 1986). Pp. 115-128.
- ↑ Thiessen, Thomas D. (Ed): The Phase I Archeological Research Program for the Knife River Indian Villages National Historic Site. Part II. Ethnohistorical Studies. Midwest Archeological Center. Occasional Studies in Anthropology No. 27. National Park Service. Midwest Archeological Center. Lincoln, Nebraska. 1993. (Second Printing, October 2000).
- 1 2 3 4 5 6 7 Gunnerson, James H. and Dolores A. Gunnerson: Ethnohistory of the High Plains. Bureau of Land Management. Colorado. Denver. 1988.
- ↑ Ewers, John C.: ”The Horse in Blackfoot Indian Culture.” Smithsonian Institution. Bureau of American Ethnology. Bulletin 159. Washington, 1955.
- 1 2 Hadley, Diana et al (Eds.): ”Problems of Defense (1707-1727)”. The Presidio and Militia on the Northern Frontier of New Spain. University of Arizona Press. 1997. Pp. 239-280.
- ↑ Wallen, John Michael: “Uribarri (Ulibarri) and the entrada of 1706: another look at the route to El Cuartelejo (El Quartelejo).” Plains Anthropologist. Vol. 63, No. 248, Memoir 46: (November 2018). Pp. 299-443.
- ↑ Steinke, Christopher: “Leading the "Father": The Pawnee Homeland, Coureurs de Bois, and the Villasur Expedition of 1720.” Great Plains Quarterly. Vol. 32, No. 1 (Winter 2012). Pp. 43-62.
- 1 2 Comprehensive management and use plan. Santa Fe National Historic Trail. May 1990. U.S. Department of the Interior. U.S. Government Printing Office.
- ↑ Boyd, Maurice (ed.): Kiowa Voices. Ceremonial Dance, Ritual and Song. Vol. I. Fort Worth, 1981.
- ↑ Vaughan, John H.: History and Government of New Mexico. State College, New Mexico. 1921.
- 1 2 3 4 Swadesh, Frances Leon et al.: The Lands of New Mexico. Museum of New Mexico, Santa Fe.; New Mexico State Dept. of Education, Santa Fe. Santa Fe. 1976.
- ↑ Billington, Ray A. (Introduction): Soldier and Brave. Indian and Military Affairs in the Trans-Mississippi West. Vol. XII. The National Survey of Historic Sites and Buildings. New York, Evanston, and London. 1963.
- ↑ Read, Benjamin M.: Illustrated History of New Mexico. 1912.
- 1 2 Donnell, F. S.: ”When Las Vegas was the Capital of New Mexico.” New Mexico Historical Review. Vol. VIII, No. 4. (October 1933).
- ↑ U.S. Bureau of Economic Analysis (BEA) – bea.gov Home Page
- ↑ Mariott, Alice: Maria, the Potter of San Ildefonso. Norman. 1945.
Ekstern henvisning
[redigér | rediger kildetekst] |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
USA's delstater og andre enheder | ||
|---|---|---|
| Delstater |
|  |
| Føderalt distrikt | ||
| Beboede territorier | ||
| Ubeboede territorier | ||