Spring til indhold

Hanne Stensgaard

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Hanne Stensgaard
Personlig information
Fulde navnHanne Stensgaard
Født7. august 1953 Rediger på Wikidata
Aarhus, Danmark Rediger på Wikidata
Død24. september 2026 (73 år) Rediger på Wikidata
NationalitetKongeriget Danmark Rediger på Wikidata
BeskæftigelseSkuespiller Rediger på Wikidata
RollerPrinsesse Miamaja i Jul på Slottet
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Hanne Stensgaard (født 7. august 1953, død 24. september 2026[1]) var en dansk skuespillerinde og foredragsholder.

Hanne Stensgaard uddannede sig til håndarbejdslærer. Efter uddannelsen begyndte hun på Skuespillerskolen ved Aarhus Teater, hvor hun studerede fra 1976 til 1979. Hun var tilknyttet Aarhus Teater, Dr. Dantes Aveny, Café Teatret, Mammut Teatret og Svalegangen.[2]

I 1985 gik hun til audition på rollen prinsesse Miamaja i DRs julekalender Jul på Slottet. Hun var 31 år og havde netop født sit første barn.[3] Hun var i pengenød og løj sig seks år yngre, da hun blev spurgt om sin alder. Hun havde hørt, at en 28-årig skuespillerinde var afvist, fordi hun var for gammel.

Hun fik rollen, og blev landskendt, da julekalenderen blev sendt og blev en stor succes. Hun fik mange henvendelser fra teatre.[4] Hun fik mindre roller i blandt andet Babettes gæstebud og Rejseholdet.[3]

Efter en rolle som Ødipus' mor fik hun sceneskræk og droppede teatret. Hun blev ansat i erotikbutikken Lust i København i 1998. Hun arbejdede også som rundviser på Museum Erotica.[4] I 2005 udgav hun kogebogen Kærlighedens Køkken om at spise sig til sexlyst. Fra maj 2008 blev hun direktør på Museum Erotica, der lukkede i foråret 2009 som følge af dårlig økonomi. Senere blev hun foredragsholder og underviste i erotik og seksualkultur.[3]

  1. ↑ Garde-Strandberg, Magnus (30. september 2026). "Hanne Stensgaard er død". B.T.
  2. ↑ Hanne Steensgaard. Danskefilm.dk. Hentet 28/1-2014
  3. 1 2 3 Bag om 'Jul på slottet': Her er Miamaja, Valentin, Fimpe og Magnum i dag. Af Marie Carsten Pedersen. Politiken. Hentet 28/1-2014
  4. 1 2 30/11-2008 Fra jule-prinsesse til erotik-dronning. Søndagsavisen. Af Nikoline Vestergaard. Hentet 28/1-2014

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]