nummerplader

Fra 1903 krævedes det, at danske motorkøretøjer var forsynet med en identifikation bestående af et bogstav og et nummer, idet hvert amt fik tildelt et bogstav. Fra 1910 skulle numrene males på hvide plader med sort skrift, og 1919-1921 var skriften blå og rød, men i 1921 indførtes sorte nummerplader med hvid skrift. Denne type fortsatte med mindre ændringer indtil 1958, da København (med indregistreringsbogstavet K) var nået helt op på seks cifre, og der indførtes nummerplader med to bogstaver og fem cifre, således at hver politikreds havde sin egen bogstavkombination.

I 1966 blev Centralregistret for Motorkøretøjer oprettet, og der indledtes en ny landsdækkende nummerserie begyndende med AA. I 1976 indførtes hvide, reflekterende nummerplader med rød rand og sort skrift. Her vises personbil nummerplade både med og uden EU-markering. Plader med EU-markering blev indført oktober 2009; det er op til den enkelte, om man ønsker denne type.

Siden 1928 har erhvervskøretøjer, som ikke har været belagt med afgift, været kendetegnet først med en rød cirkelplade, siden 1950 med gule plader med sort skrift. Køretøjer belagt med halv afgift fik udleveret de såkaldte papegøjeplader, plader med hvide tal på sort grund og sort bogstav på gul grund. Til transport af uindregistrerede køretøjer anvendes de såkaldte prøveplader. Her vises gule nummerplader både med og uden EU-markering.

Da der er snydt med brug af varebiler med de tidligere benyttede klistermærker, der viste, at en varebil måtte benyttes privat, er der fra 2009 i stedet for klistermærkerne indført nye papegøjemærker til varebiler med ret til privatanvendelse. De første papegøjenummerplader blev benyttet fra 1958 til 1972. Nu vil de således blive anvendt igen, men i nyt design. De vises her både med og uden EU-markering.

Siden 1992 har man kunnet få ønskenummerplader, dvs. nummerplader med en næsten valgfri kombination af 2-7 bogstaver og tal, og siden 1998 har køretøjer fra før 1958 kunnet få udstedt historisk korrekte nummerplader svarende til deres produktionsår.

Nummerplader udleveres på landets motorkontorer og koster 1180 kr. for et sæt (2009). For retten til en ønskenummerplade i otte år betales herudover 6200 kr. Historisk korrekte nummerplader koster 2480 kr. pr. sæt.

Motorcykelnummerplader vises her både med og uden EU-markering.

Kongehusets nummerplader er sorte med en kongekrone efterfulgt af 1-3 cifre. Alle Kongehusets køretøjer har også almindelige nummerplader, og der benyttes den til lejligheden mest hensigtsmæssige nummerplade, ligesom der altid benyttes almindelige nummerplader ved kørsel i udlandet.

Forsvaret benytter sorte nummerplader med 5 cifre i hvid skrift. Tidligere havde nummerpladerne de respektive værns emblemer foran cifrene, men i nyere tid benytter man blot det værnsfælles emblem. Hjemmeværnets køretøjer benytter det værnsfælles emblem for Forsvaret.

Forsvarets nummerplader indikerer, hvilket årstal køretøjer er anskaffet, efterfulgt af 3 fortløbende cifre. Ved at lægge 1930 til de to første cifre, kan man se hvilket år køretøjet er anskaffet. Fx tilhører nummerpladen 76.694 således et køretøj anskaffet i 2006.

Beredskabsstyrelsen benytter blå nummerplader med gul skrift, der som udgangspunkt har 5 cifre ligesom Forsvarets nummerplader. Beredskabsstyrelsens nummerplader indikerer, hvilket tjenestested køretøjet tilhører, og enkelte enheder har nummerplader på mellem 1 og 3 cifre.

• Nummerplade 1-89 er forbeholdt Beredskabsstyrelsens Hovedkontor.
• Nummerplade 90-99 er forbeholdt Beredskabsstyrelsens Højskole i Snekkersten.
• Nummerplade 200-299 er forbeholdt Beredskabsstyrelsens Tekniske Skole, nu Beredskabsstyrelsen, Center for Uddannelse.
• Nummerplade 500-599 er forbeholdt Beredskabsstyrelsen Hovedstaden.

De 5 kaserne benytter 5-cifrede nummerplader i serierne 32.xxx for Beredskabsstyrelsen Sjælland, 32.xxx for Beredskabsstyrelsen Bornholm, 51.xxx for Beredskabsstyrelsen Nordjylland, 52.xxx for Beredskabsstyrelsen Midtjylland og 53.xxx for Beredskabsstyrelsens Sydjylland.

De kommunale redningsberedskaber kan vælge at benytte deres egne nummerplader på brand- og redningskøretøjer. Der er ingen formkrav til nummerpladen, og disse produceres ofte af det enkelte brandvæsen selv, ofte indeholdende kommunens eller brandvæsnets våbenskjold, et bogstav der indikerer køretøjets type og et fortløbende køretøjsnummer.

I motorregisteret og på registreringsattesten er køretøjerne registeret med at almindeligt registreringsnummer i serien KF20000-KF59999.

Køretøjer indregistreret til færdsel inden for lufthavnes lukkede områder kan afgiftfritages og indregistreres med en rød nummerplade med hvid skrift.

• papegøjeplader
• grænsenummerplade
• nationalitetsmærke
• trafikinformatik