Vulcano, aktiv vulkanø, den sydligste af De Lipariske Øer i Det Tyrrhenske Hav nord for Sicilien; ca. 400 indb. (2000). Den 21 km2 store og op til 499 m høje ø er opbygget af flere vulkankegler, men vulkansk aktivitet forekommer i dag kun i form af udstrømningssteder for varme gasser, såkaldte fumaroler, i og ved Gran Cratera. De ældste bjergarter er 300.000 år gamle, og med større og mindre pauser har der været vulkansk aktivitet i hele perioden. I oldtiden og i 1800-t. blev der registreret en række voldsomme, eksplosive udbrud, senest 1888-90. Sammen med de øvrige Lipariske Øer blev Vulcano (gr. Hiera Hefaistou 'Hefaistos' hellige ø') koloniseret af grækerne ca. 575 f.Kr.; øerne blev da viet til Hefaistos, romernes Vulcanus, hvoraf ordet vulkan er afledt.
Det sker
Sort sol
Sort sol opstår ved, at stære flyver i enorme flokke, der næsten helt kan formørke solen. Cirka 1,2 millioner stære samles på vej til og fra Danmark i marts-april og oktober-november.
Kartoffelferie
Kartoffelferie er en tidligere folkelig betegnelse for efterårsferien. Kartoflen vandt udbredelse i Danmark i slutningen af 1700-tallet.
Jessie Kleemann
Jessie Kleemann er performancekunstner, forfatter og ny modtager af Statens Kunstfonds livsvarige hædersydelse.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.