Camp Nou er et fodboldstadion i Barcelona, som blev grundlagt i 1957 som hjemmebane for FC Barcelona. Siden 2023 har stadion undergået en omfattende ombygning.

Faktaboks

Etymologi
Camp Nou er catalansk for 'ny bane'
Også kendt som

Spotify Camp Nou

Historie

Den oprindelige udgave af Camp Nou blev åbnet i 1957 i kvarteret Les Corts som hjemmebane for FC Barcelona. Camp Nou havde en kapacitet på over 98.000 tilskuere og var dermed Europa største fodboldstadion. Tidligere blev det ofte omtalt som Nou Camp, men efter en afstemning i 2000 blandt ejerklubben FC Barcelonas medlemmer blev Camp Nou det officielle navn.

Ombygning

I 2023 indledte FC Barcelona en omfattende modernisering og ombygning af Camp Nou. Mens arbejdet stod på, spillede Barcelona sine hjemmekampe på Estadi Olímpic Lluís Companys. Efter mere end to år i eksil vendte FC Barcelona i november 2025 tilbage til Camp Nou, mens arbejdet fortsatte. Når stadion er fuldt udbygget, vil tilskuerkapaciteten være på omkring 105.000, hvilket igen vil gøre Camp Nou til Europas største fodboldstadion.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig