Instans, en. [enˈsdan's] († m. fr. form: Instance. Holb.Samt.42. sa.Ep.I.248). flt. -er. (fra ty. instanz, fr. instance, af lat. instantia, afl. af instans, præs. part. af in-stare, staa paa, trænge ind paa) 1) (nu næppe br.) paastand; indvending; indsigelse; modbevis. Moth.Conv.I32. Holb.Kandst.II.3. man giæmmer gierne det Beste til sidst, jeg har endnu een Hoved - Instance at giøre, som maaskee vil komme ham til at sveede. sa.Samt.42. Leth.(1800). nu skal jeg strax bevise Ham, at denne Hans Instans ingen Grund har. Hrz.X.158.  2) (jur.) trin inden for domstoleorganisation; domstol betragtet i forhold til en anden med større ell. mindre myndighed. Nørreg.Privatr.V.106. at see sine Domme underkiendte ved høiere Instantz. Birckner.Tr. 144. det er overmaade forklarligt, at Domsafgørelserne kan falde noget ud fra hinanden i de forskellige Instanser. Hørup.II. 244.   især i forb. (i) første, anden (osv.), sidste instans. En Dom, er den endog afsagt i sidste Instants, og altsaa, i juridisk Forstand, usvækkelig. PAHeib. E.13. Martin blev pint, og i første Instans dømt til Stejle og Hjul . . Pariserparlamentet var anden Instans. Brandes. Volt.II.465. Domme, afsagte i første Instans af en Landsret, kan . . paaankes til Højesteret. LovNr.90¹¹/₄1916.§394. 3)   overf. anv. af bet. 2, om dømmende ell. vurderende myndighed ell. autoritet (2.2) paa et ell. andet omraade; især i forb. som (i) første, sidste, højeste, øverste instans. Birckner.Tr.26. *i et Fruentimmers Liv er Hjertet . . | Den øverste Instans i alle Sager. Hrz.Nin.18. Brandes.X. 13. selv det rigtige i Traditionen har kun Værdi for Individet, naar det har bestaaet Prøven for hans selvstændige Tænknings Domstol; den er eneste Instans for godt og ondt. JLHeib.Religion og Moral.(1911).54. Folkets Vilje . . blev erklæret for Tilværelsens øverste Instans, den virkelige Kilde til Lov, Orden og Ret. Jørg.II.225.    m. mere afsvækket bet., i forb. i første instans, (l. br.) først og fremmest. Saa snart Barnet er bragt til Verden, er det naturligt at underrette de nærmeste Paarørende, i første Instans selvfølgelig Bedsteforældrene.EGad.TT.68. i sidsteinstans, til (syvende og) sidst; naar alt kommer til alt. visse vasomotoriske Fænomener . . Forsnævringer eller Udvidelser af vore Blodkar . . er i sidste Instans dem, der berede os Lystfølelse, Nydelse. CLange.NF.14. i sidste Instans (har man) intet andet Kriterium end vor Erfaring om hvad der ufravigelig eller regelmæssig finder Sted i Tilværelsens naturlige Gang. ABDrachm. Afh.87. jf.: i sidste Instans tager (læseren) sin Tilflugt til den Sætning, at Critiken dog ikke kan fattes uden af Dem, som ere i Besiddelse af den umiddelbare Anskuelse. Heib.Pros.III.201.2 (jf. Anke- S, Appelinstans (S) ).   3 i første instans. Tode.(se søge sp.282,22 Kjeld .. foreslog, at man i første Instans blot stak en Føler frem, men Bumann var hverken til at hugge eller stikke i. OleJuul.E.127.